Whistle

Whistleblowerordning

Euro Cater-koncernen herunder Euro Cater, Dansk Cater og datterselskaber samt Svensk Cater og datterselskaber (herefter benævnt Euro Cater Group) er en ansvarlig organisation med en åben kultur, hvor alle frit kan ytre sig, også hvis man oplever uregelmæssigheder eller ulovligheder. Euro Cater Group har derfor etableret en whistleblowerordning, som supplement til de daglige kommunikationsveje på arbejdspladsen. Du kan bruge ordningen, hvis du vil gøre opmærksom på ulovlige eller kritisable forhold, der vedrører Euro Cater Group. Ordningen er henvendt til leverandører, samarbejdspartnere eller andre med arbejdsmæssig tilknytning til Euro Cater Group samt medarbejdere internt i Euro Cater Group.

Du kan indberette:

  • Økonomisk kriminalitet som underslæb, bestikkelse, bedrageri og dokumentfalsk
  • Afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger til offentlige myndigheder 
  • Brud på arbejdssikkerheden
  • Miljøforurening
  • Fysisk vold og seksuelle krænkelser
  • Korruption
  • Nepotisme
  • Tilfælde hvor medarbejdere væsentligt udnytter systemadgange til at skaffe sig oplysninger om kollegaer eller andre, uden der er et arbejdsmæssigt behov
  • Uregelmæssigheder vedrørende regnskabsføring og revision

Ovenstående liste er kun eksempler. Indberetningerne skal være baseret på enten viden eller en begrundet mistanke. Hvis du er i tvivl, om din observation skal indberettes eller ej, så opfordres du til at gøre det. Alle henvendelser besvares og behandles, da din henvendelse er værdsat.

Indberetter kan vælge at være anonym. Hvis du vil sikre, at du er anonym, skal du iagttage følgende:

  • Hvis det er muligt, skal du ikke indberette fra en PC, der er udleveret af din arbejdsgiver.
  • Benyt ikke en PC, der er opkoblet på virksomhedens netværk/intranet.
  • Tilgå indberetningssystemet direkte ved at kopiere eller skrive URL-adressen over i en internetbrowser i stedet for at klikke på et link.
  • Lad være med at skrive dine egne personlige oplysninger.

Du kan læse mere om, hvordan Whistleblowerordningen fungerer i Whistleblowerpolitikken.